Ionanlæg kan neutralisere statisk elektricitet, men hvordan opstår denne statiske elektricitet, og hvordan kan man måske undgå at det opstår. Hvordan fungerer ionisering og hvilket anlæg skal der vælges i en given situation.
Hvad er det ? Det er et spørgsmål vi ofte hører. Herunder vil vi give svar på nogle af spørgsmålene, men i de fleste tilfælde kommer vi ud i den givne situation og måler på den statiske elektricitet, analyserer problemet og kommer med et bud på en løsning. Overfladen på en elektrisk isolator, som for eksempel plast, papir eller syntetisk tekstil er normalt ikke opladet, men det sker straks når der foretages en operation med materialet.
Friktion: Når materialets overflade bevæges mod en anden overflade, eller en luftstrøm.
Pres – tryk: Når materialet formes eller løber mellem to valser, og lignende.
Separation: Afspoling af en plastfilm og lignende, fra en rulle.
Disse fænomener er alle eksempler på håndtering som kan give en ubalance i materialets elektriske ladning. Den ene overflade bliver positiv og den anden negativ ladet. Eftersom materialet er elektrisk isolerende kan ladningen ikke ledes bort gennem materialet af sig selv, ladningen siges da at være statisk. Den elektriske ladnings egenskab til at tiltrække ladninger med modsat polaritet eller frastøde ladninger med samme polaritet, kan medføre store problemer i produktionen.
Kontakt os
Har du brug for rådgivning eller et uforpligtende tilbud, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Tlf.: 40 16 19 93
Mail: ok@scanion.com
Eksempler:
Statisk elektricitet forårsager forstyrrelser og driftstop i produktionen:
Maskinerne kan ikke køre i den hastighed de har kapacitet til, med lavere produktions lønsomhed som følge.
Elektrostatisk binding af støv er et meget besværligt problem i produktion der kræver stor overfladekvalitet. Følgen bliver defekte produkter og en stor kassation.
Personalet får stød under håndteringen, hvilket er ubehageligt men måske ikke direkte farligt i sig selv. Men den sekundære effekt bliver at man på grund af stød, risikerer ulykker ved maskinerne.
Statiske ladninger skader sensorer, printere, metaldetektorer og lignende udrustning som findes i nærheden af et statisk ladet materiale.
Industribrancher
Plast industri
Fremstilling og håndtering af plastprodukter i maskiner og på transportbånd skaber ofte meget store problemer p.g.a statisk elektricitet, f eks ved fremstilling af plastfilm og plastposer, samt ved sprøjtestøbning og formning med videre.
Emballering
Det samme gælder ved håndtering af plastprodukter i forbindelse med emballering, og i maskiner ved spoling af plastfolier, samt påfyldning af små emner i nøjagtige antal.
Ved påfyldning af pulver kan dette blive hængende på emballagens sider og således umuliggøre en tæt svejsning ved lukningen.
Grafisk industri
Trykning på mange papirkvaliteter og plast, kan også give problemer, både direkte med statisk elektricitet, men også med det støv som denne tiltrækker til overfladen, og med elektronisk udstyr på maskinen, der påvirkes og giver fejl.
Medicinalindustri
Håndtering og pakning af dyre produkter der skal doseres meget nøjagtigt, bliver ofte umuliggjort af statisk elektricitet, og kræver derfor en god neutralisering for at overholde kvalitetskravene.
Andre informationskilder om ionisering
Du kan læse mere om ionisering på wikipedia