Hvad er en ”gasalarm”?
En gasalarm måler forskellige gasarter, og alt efter hvilken type, du er interesseret i, kan de måle én eller flere gasser. Den adskiller sig fra den almindelige røgalarm, man har i sin normale husholdning, ved at måle direkte på specifikke gastyper – frem for temperaturændringer, optisk/visuel røg eller ved ionisering.
De typiske alarmtyper indenfor kategorien er: gasalarmer, røgalarmer, narkosealarmer og kuliltealarmer. Det er vigtigt at forholde sig til, hvor og til hvad gasalarmen skal placeres og benyttes, når man vælger sit produkt.
Det kan umiddelbart være fristende at vælge et alarmsystem, som reagerer på så mange gasarter som muligt, men pga. større risiko for fejlkalibrering, generelle fejl på sensorer, samt at nogle alarmer skal placeres anderledes i rummet end andre, kan det være bedre at købe flere enkelte gasalarmer.
Hvilke typer gasser kan og bør man opfange med en gasalarm?
Det afhænger meget af hvad, hvor og hvorfor du skal bruge en gasalarm. Er det eksempelvis i en produktionshal, en båd, campingvogn eller et sted, hvor man arbejder med afbrændinger eller gasser?
De gasalarmer man kan købe, kan som udgangspunkt opfange:
- Alle former for flaskegasser
- Naturgasser
- Bygasser
- LPG-gasser som propan og butan, mv.
- Metangas
- Ozon
- Kulilte
- Røg
De forskellige typer af gasarter stiller forskellige krav til placeringen af gasalarmerne:
- Kulilte vejer ca. det samme som luften, og måleudstyret kan derfor placeres overalt i rummet (bør dog være så tæt på kilden, som det nu er muligt – eksempelvis nær et fyr, afbrænding eller udstødning)
- Flaskegas, narkosegas, og lignende er tungere end luften. Dermed vil gasserne lægge sig tæt ved gulvet til at starte med indtil rummet er fyldt. Derfor bør alarmen placeres tæt ved gulv og tæt ved kilden.
- Naturgasser, bygasser og metangasser vejer generelt mindre end luften og vil derfor søge opad. En alarm til disse gasser skal derfor placeres tæt ved kilden i loftet.
- LPG-gasser (propangas og butangas, bla.) er ca. 1.6 gange tungere end luft og skal derfor ligeledes have en alarm placeret nær gulv og nær kilden.
Forskellen på kuliltealarmer og gasalarmer
Der er en generel tendens til, at folk blander gasalarmer og kuliltealarmer sammen (og nogle producenter gør endda også!). Men det er ikke det samme.
En gasalarm reagerer som regel på udstrømmende gasser fra eksempelvis gasinstallation som komfurer og anlæg. En kuliltealarm reagerer på kulilte (CO), som opstår, når man laver en dårlig forbrænding ved fx gaskedler, brændeovne, bilers udstødning, brande (røgforgiftninger) osv.
Hvem bør anskaffe sig gasalarmer?
Alle erhvervsbygninger, produktionsanlæg, fabrikker mv. bør have én eller flere typer installeret. Steder, hvor der arbejdes med gasser, afbrændinger, smeltninger, mv. er oplagt steder at placere en gasalarm. Derudover bør man som hovedregel have en eller flere placeret ved steder, hvor der er overnattende personer eller dyr.
Hvis du sætter en eller flere gasalarmer, kan det være en fin idé at sætte en kuliltealarm op – også til at dække et større omfang af gasarter.
Montering
Der findes flere forskellige typer af gasalarmer. De fleste kører på fast energitilslutning og/eller et batteri. Nogle kan også monteres direkte i en stikkontakt. Derfor kan man godt selv installere de fleste typer af alarmer – dog skal de være nemme at komme til, hvis der skulle opstå fejlalarmer eller alarmen skal kalibreres eller udskiftes.
Vær opmærksom på, at måleinstrumentet bør placeres enten ved gulv, midt på en væg eller i loftshøjde alt afhængig af typen af gas den skal opfange.
Man skal desuden være opmærksom på, om gassen siver opad eller nedad, om den kan slippe forbi måleinstrumentet, eksempelvis hvis der er niveauforskelle på overfladerne eller forhindringer, der kan blokere måleinstrumentet.
Vi hjælper naturligvis gerne med både opsætning og vejledning til alle typer af vores måleinstrumenter. Vi kan endvidere få vores fagfolk til at lave alle lovlige installationer.
EU standarder for kuliltealarmer og gasalarmer
Køb altid en EU-certificeret gas- og kuliltealarm. EU har fastsatte standarder for specifikke alarmtyper, og kræver at alarmen lever op til regler om certificering. EU stiller bl.a. krav om alarmens levetid, alarmniveauer, sensorpræcision, reaktionstid, niveauer og en lang række af andre faktorer.
Få jeres behov undersøgt, og vælg et alarmsystem som dækker disse
Hos Scanion sætter vi en ære i vores profession. Du kan altid regne med den bedste service på de bedste produkter på markedet.
Kontakt os derfor i dag, og få et uforpligtende tilbud, eller lad os undersøge jeres behov for en gas- eller kuliltealarm.