Ionpistoler
Statisk elektricitet opstår i mange produktionssituationer, afhængig af faktorer som:
Materialer – Gnidning – temperatur – luftfugtighed – med videre.
Ofte har man brug for at blæse materialer rene for partikler, støv, spåner m v , men det er ikke muligt at gøre dette med almindelig trykluft, fordi de statisk elektriske ladninger er for store, så partiklerne flytter sig bare til et andet sted, og ved at blæse, lader man det kun yderligere op.
Ioniserede områder neutraliserer ladningerne efterhånden som de opstår, idet ioner er ladninger i luften der neutraliserer ladninger på materialer.
Så når man blæser med ioniseret luft, frigør man de statisk elektriske ladninger, samtidig med at man blæser partiklerne væk.
For at undgå at partiklerne kommer ud i lokalet, skal man samtidig suge dem ud.
Man kan ikke ionisere luft, og sende det længere væk, da ionerne hurtigt neutraliseres.
Så når man blæser med ioniseret luft er det egentlig en kombination af at ionisere og blæse. Dette kan opnås ved en ioniseringskilde og en blæsekilde, eller ved at kombinere dette i en ionpistol eller en iondyse.
Scanion har et bredt program af iondyser fra Fraser, og ionpistoler fra Fraser og SCS.